*Alle priser er inkl. 25% moms, samt 100 km. transport i alt tur/retur fra min adresse i Virum. Øvrige kilometer faktureres til statens takst + moms. Betalingsparkering, broafgifter, færgebilletter, flybilletter og lignende er ikke inkluderet og faktureres til aktuelle dagspriser. Se betingelser her.
Prisen på en bryllupsfotograf
Erfarne bryllupsfotografer forstår deres værdi, hvilket ofte afspejler sig i de priser de tilbyder.
Hos Avellino kan du være helt sikker på at den kvalitet vi leverer altid overgår eller matcher den pris vi tilbyder dig. Hvis du søger en billig bryllupsfotograf, som måske gør det på hobby basis, og måske har noget nogenlunde udstyr, vil vi anbefale dig at kigge i en anden retning. Ud over uddannelse i grafisk produktion og redigering, har den fotograf I booker altid uddannelse i fotografering. Det sikrer Jer at Jeres bryllupsfotograf i bestiller her hos Avellino, altid ved hvordan de forskellige elementer påvirker et billede, og hvordan kompositionen skal være for at fange dét billede andre ikke gør.
Kvalitet har sin pris, som enhver ved. Vælg kvalitet – dagen kommer ikke igen.
En dygtig og professionel fotograf, er ikke kun en der mestrer at tage gode billeder, men også en der forstår at redigere billederne, så det endelige resultat er noget enestående og præcis det i ønsker!
Hvor stor en bryllupsfotograferings-pakke skal man bruge?
Det afhænger af, hvor længe I ønsker, at bryllupsfotografen skal være til stede på dagen. Og selvfølgelig også hvilket budget I har lagt af til bryllupsfotografering.
Som I sikkert har oplevet allerede nu, så koster et bryllup en del penge. Der skal både være penge til tøj, lokation, mad... OG fotografen.
Inden I har lagt budgettet helt fast, så husk at dagen er der kun den éne gang, men minderne er der for evigt - især hvis der har været en og fange øjeblikkene på et billede. Så husk at tage det med i betragtning når I skal vælge hvor lang tid I skal bruge en fotograf.
Ovenstående bryllupspakker vi tilbyder kan tilpasses efter Jeres behov, således at det passer til enhver smag.
Hvor stort er arbejdet efter
bryllupsfotograferingen?
Den fotograf der kommer til Jeres bryllup, vil altid have en uddannelse i både fotografering og grafik, det vil sige at efterbehandlingen af Jeres billeder ikke er efterladt til tilfældigheder, eller en der ikke selv har været med til dagen, og derfor ikke har forståelse for hvad der er vigtigt i redigeringsarbejdet.
For hver times fotografering, er der op mod 3 timers udvælgelse, redigering og klargøring.
For at tage det i perspektiv, kan en heldagsfotografering på 10-12 timer, resultere i op mod 36 timers efterbehandling.
Det vil I med garanti også kunne se på de billeder I får.
Så når I ser en pris på bryllupsfotografering, ligger der ufatteligt mange timers forberedelse og efterhåndtering ud over de timer vi er med Jer.
Betyder udstyret noget?
Det korte svar er JA!
Hos Avellino.dk, sørger vi altid for at det udstyr vi bruger ikke begrænser os, det vil sige, at vi har både kamera, objektiver, blitz, hukommelseskort og meget mere i allerhøjeste kvalitet.
Vi ser desværre en del "professionelle" bryllupsfotografer der bruger udstyr der ikke egner sig til bryllupper, men måske nærmere i et studie.
Når der tages billeder udendørs og i områder/lokaler med dårlig belysning, vil en billigere løsning på kamera og objektiv have stor indflydelse på mængden af billeder der er i god kvalitet.
Vi bruger kun udstyr der er beregnet til professionel brug, så det er ikke ualmindeligt at det udstyr vi bruger til et bryllup kan have en anskaffelsesværdi på langt over 100.000 kr.
En fuld liste over vores udstyr kan du se ved at klikke herunder.
Bryllupsfotografering hos Avellino
Bryllupsfotografering kræver den rette dedikation, passion og kreativitet. Der er ikke plads til kompromis for jer som brudepar, når det kommer til livets største minde. Et bryllup er “once in a lifetime” og derfor kræver det at jeres bryllupsfotograf er 100% på og fokuseret på jeres store dag.
Når valget falder på Avellino som bryllupsfotograf til jeres største dag, så stiller vi altid en garanti for billeder i højeste kvalitet og en masse kreative ideer til mindeværdige bryllupsbilleder. Når I kontakter os vil vi tage en god snak om jeres ønsker og behov for fotografering. Nogle ønsker at vi er med noget af dagen og andre vælger en heldagsfotografering hvor vi dokumenterer jeres dag fra start til slut. Hos Avellino vil I altid være i de bedste hænder, og være sikre på at vi lytter til jeres behov og ønsker.
Skab magi med unikke lokationer
Udvælgelsen af den perfekte lokation til jeres bryllupsportrætter er som at definere hvem I er som par. Find inspiration i bryllupsfotografens gallerier for at sikre at jeres ønsker til billederne bliver til virkelighed. Når I skal vælge en lokation, er det en god idé, at tænke over mulighederne for kreativitet og lysindfald. Lad stedet bidrage til variation, så sikrer I at jeres billeder bliver præcis som I ønsker.
Fleksibilitet med Bryllupspakker
I vores større bryllupspakker bliver fotografen en del af jeres dag. I denne magiske dag skal I overveje, hvilke øjeblikke der betyder mest for jer, og del disse ønsker med fotografen - gerne inden jeres store dag. Planlæg, hvornår I ønsker at der skal tages portrætter, og sørg gerne for at toastmasteren og fotografen har mulighed for at kommunikere før og under brylluppet. Så er I sikre på at de smukke øjeblikke på jeres bryllupsdag, bliver en del af jeres minder og jeres kærlighedshistorie.
Kærlighed under Vielsen
Gør jeres vielsesøjeblik endnu mere betydningsfuldt ved at få afklaret med vielsesforretter/præsten hvilke muligheder fotografen har for at tage billeder under vielsen. Må der tages billeder med blitz? Må fotografen gå diskret rundt under vielsen, og er der steder fotografen ikke må opholde sig?
Husk at sørge for at reservere en plads blandt de forreste 2 rækker til fotografen - især hvis fotografen ikke må gå rundt under vielsen.
Gode minder med familie og nære venner
Inden selve dagen, vil det være godt at tænke over hvilke slags billeder med venner og familie I ønsker. Skal de med ud på en lokation? Skal der være et stort fællesbillede af alle? Vil I måske have et sjovt billede med jeres forlovere eller måske noget helt fjerde? Så tag det gerne med i tidsplanen og forberedelserne inden dagen.
Hjælp under fotograferingen
Når I skal have taget de traditionelle bryllupsbilleder, vil det være godt at være forberedt. Tag en god ven/veninde med som kan rette på tøjet, holde buketten eller hjælpe med noget helt tredje. Husk især at gommen ikke skal have nøgler/mobil eller andet i bukselommen eller i jakken. Hvis der skal tages fælles gruppebilleder så sørg for at toastmasteren samler alle inden.